5 ting i uge 1: Charles Dickens, Anne fra Grønnebakken, Buy Now!, Campingsangen og Mariannes Vinterbed

Nostalgitrip, iskoldt vinterbad for samvittigheden og havenyt

Første nyhedsbrev...! Uh. Hvor har jeg glædet mig. En af jer skrev, at hun ønskede sig “mere kultur og mindre forbrug i 2025” og tak for den kommentar. Det er præcist, hvad jeg håber, dette nyhedsbrev vil inspirere til.

Så lad os komme i gang.

Hvis du har det ligesom mig, kan livet som senmoderne menneske føles som at sidde foran en brandslange med information, der fosser ind i hovedet på dig. Måske befinder du dig tilmed også i en livsfase, man kunne kalde Brudstykkernes Æra, hvor alt indtages i omkring ti minutter ad gangen, før man bliver afbrudt af børn, arbejde eller – lets be real – en uimodståelig trang til at google ”Kate Hudson alder” eller hvad ved jeg. Og når så din kollega spørger dig hvad x/y/z handlede om, kan du ikke rigtigt huske det. ”Øh, det var noget med…”

Sådan har jeg det. Og jeg vil gerne blive bedre til aktivt at reflektere over det jeg har indtaget, i stedet for fluks at kaste en ny pind ud, som min dopaminhungrende hunde-hjerne kan kaste sig frådende over; Ligesom jeg er bevidst om kun at købe det tøj, som jeg virkelig ikke kan leve uden, kunne jeg godt blive langt mere bevidst og selektiv omkring mit informationsforbrug.

Med disse ord kommer den første protokol over ting jeg har set / hørt / læst (færdiggjort) i ugens løb og som har gjort størst indtryk

(hverken Kong Frederik Xs eller Statsministerens tale er på listen, hvilket jeg så kan gå og tænke lidt over…)

1. “Et juleeventyr” af Charles Dickens

Handler om Ebenezer Scrooge, en nærig og bitter gammel mand, som julenat får besøg af sin afdøde forretningspartner og tre ånder, som viser ham konsekvenserne af hans mangel på empati.

Lynhurtigt læst (under 2 timers lydbog). En meget (u)hyggelig julelytning og et dejligt afbræk fra Spotify’s enerverende julealgoritme. Vidunderligt indlæst af Søren Elung Jensen og mine børn på 7 og 9 hørte også med. Om spøgelser, moral og hvad der skal til for at et ondt menneske bliver godt.

Bogen minder en om hvor synlig uligheden var i 1800-tallet, hvor Dickens skrev historien, der oprindeligt var ment som en lille pamflet med titlen ‘An Appeal to the People of England on behalf of the Poor Man’s Child.’, efter han havde læst en rapport om børnearbejde i England.

Den handler om at se sine skyggesider i øjnene. Alt det min samvittighed helst vil have mig til at glemme; At der selv her – tohundrede år efter Dickens skrev historien – stadigvæk, og i endnu højere grad, findes ulovligt børnearbejde. Sodindsmurte syvårige børn knokler ikke længere 12 timer i døgnet i kulminer udenfor London, men på fabrikker i Kina og Bangladesh. Og selvom jeg ser de samvittighedsflænsende reels og læser nyhedshistorierne, køber jeg alligevel indimellem nyt tøj og - ja - legetøj til mine børn. De skal jo have flyverdragter og fine sko og enhjørninge, for faen. Ikke? Jeg køber også tøj fra H&M. Også tøj der er Made in China. Gør det mig til et dårligt menneske? Av.

George Saunders Story Club har også lige læst den.

2. Buy now! The Shopping Conspiracy dokumentar på Netflix

Tidligere ansatte i topbrands (Amazon, Adidas, Nike…) beskriver virsomhedernes mekanismer og strategier for at holde forbrugere låst i et endeløst forbrugshjul.

Filmens stemme fungerer slet ikke, det er noget med en AI assistent der prompter hovedbudskaberne. Nej tak. Men interviews og billeder gjorde stort indtryk. Særligt ramte det, hvor meget virksomhederne aktivt skjuler konsekvenserne ved det overforbrug, de lever af at nøde os til. Ikke bare ifht produktionsomkostninger i starten af produktets levetid, men i højere grad: bjergene af gift og affald efter produktets har udtjent sit (ekstremt kortsigtede) formål. En af de afsluttende pointer er, at ingen klimapolitik giver mening før virksomheder holdes til ansvar for hvad der sker efter produktet er blevet kasseret. Prøv at gæt hvor mange nye telefoner der bliver produceret? 63.733 stk. …i minuttet. Og tilsvarende bliver 13 millioner telefoner smidt ud …om dagen. Filmen er hård, men føles obligatorisk på samme måde som Cowspiracy og lignende. Og ja, Skall Studio og Stine Goya udsalg, jeg ser jer – og I kan kalde det ”Archive Sale” nok så meget I vil, for at få det til at lyde som om I er freaking Rigsarkivet, der sælger ud af jeres gamle “arkiver”. I får mig ikke. Not toyear satan!

Folk med gammelt tøj og splintrede iPhones er de nye modeikoner!

Minder mig om:

• Kate Fletchers Fashion Paradox fra 2010

• Naomi Kleins No Logo fra 1999

3. Anne fra Grønnebakken 1 af L. M. Montgomery

Anne Shirley er en forældreløs pige, der bliver adopteret af Matthew og Marilla Cuthbert og man følger hendes teenageår på Grønnebakken.

Det sidste halve år har jeg læst Anne fra Grønnebakken højt for min 7 og 9-årige, som godnatlæsning. Det er mit eget gamle eksemplar fra starthalvfemserne, så siderne vælter ud af den. Ungerne har til min overraskelse elsket den og den har fungeret virkelig godt som oplæsningsbog. Rolig i tempoet - tjek. Hyggelig - tjek. Hovedpersonen er både uperfekt og irriterende, men stadigvæk relaterbar og elskværdig - tjek. Den foregår i en helt anden tid og sted - tjek.

Minder mig om:

• At få læst højt af min far og mor: Laura og Mary bøgerne, Sofies Verden, Det blæser på månen, Ronja Røverdatter og HC. Andersens eventyr.

4. “Campingsangen” på X factor

Til de X-faktor deltagere, der står med krøllet hår og synger ”Åhhh, vi camper, åååå- hvor vi camper…”: Tak for at gå på efterskole og skrive sange. Tak for at putte følelser på flaske. Tak for at orke at tage i X-factor og smelte hjerter. Jeg håber I vinder!

5. Blomsterne: Mariannes vinterbed - Nu med sne!

Nu har vi snakket om bøgerne plus det løse. Afslutningsvis en status på blomsterne. I sommer plantede jeg et staudebed inspireret af Haveselskabets bedplan: ”Mariannes Vinterbed”. Håbet var at bedet ville blive mindst lige så smukt om vinteren som om sommeren. Og – Heureka – i ugens løb faldt der sne, og se hvor smukt det er med helt snetunge skærme og florlette græsser!

Her er min bedskitse med cirka-mængder og placering. Løvhalerne er desværre ikke kommet op, jeg håber de kommer til sommer :

Minder mig om:

• Hvor meget jeg elsker Piet Oudolf - se fx. ”How landscape designer Piet Oudolf captures nature’s emotion” og Paradise within arms reach som ligger på Youtube.

• Haveselskabet, som er en virkelig hyggelig forening, at være medlem af. Har svælget i deres bedplaner og artikler hele 2024.

Og med disse ord - Det var det! Tusinde tak for at læse med så langt på denne Helligtrekongersdag og vi ses om en uges tid. GOD FORNØJELSE!

Ida