3 ting i Uge 11: TV dokumentar om Frederik Næblerød, podcasten “Her går det godt” og Sebastian Nathan’s digtsamling “Engle”
Maskulina Edition!! Drengerøvsenergi kom ind hårdkogte machomand arrogance galore (og nogle tiltrængte psykofarmakadigte <3)
Undskyld forsinkelsen. Min baby har fået to tænder på tre dage og mit hjem ligner det, det er: En håbløs døgnåben vuggestue / SFO, så alt er lidt stramt pt, men nok om mig. Without further ado:
1. DR’s “Ufortyndet” dokumentar om kunstner Frederik Næblerød
Holy shit kan man være mere prototype enfant terrible end kunstneren Frederik Næblerød? Jeg tror det ikke. Han er så irriterende at det er svært ikke at holde af ham. Hvem ellers bliver stoppet af politiet, får taget kørekortet og fortsætter alligevel ufortrødent videre mod Toscana hvorefter han kører fuld katarsis kunstnersmadder i en millionvilla med sine home boys. Det er både provokerende og forløsende at se en så rent inkarneret nul fuck energi. Min snart otteårige, som jeg har set seriens 4 afsnit med, maler nu kønsorganer på ALT og ønsker sig kun lærreder og sølvmaling (hot tips på en god krom/sølv maling modtages gerne). Næste stop: Arken!!! (hvor hans første soloudstilling løber frem til september)
2. Podcasten “Her går det godt” med Esben Bjerre og Peter Falktoft på Podimo
Hvad gør man når verden er så kuk, at man ikke kan overskue at se almindelige nyheder? Well. Jeg ved godt at denne her fyrreårige forstadsfrue, nok ikke lige er podcastens kernemålgruppe og vil da også sige, at den tolv års pause yours truly har taget fra duoen siden de glade Monte Carlo dage, har gjort godt. Men hvad fanden: Pt er det utrolig dejligt at indtage mine nyheder med en gigantisk side of ironi, sarkasme og kørt gennem det subjektive og uafhængige lol-filter som er Bjerre/Falktoft. Måske er det alderen der har gjort det nemmere for mig at smile overbærende af deres selvglade alter egoer og bare læne mig lidt tilbage og hygge med kombinationen af drip coffee- (som de selv ville sige: styr jer) og aktiebegejstring, Storm fashion tøj, indforstået københavneri og så de to journalist geeks fra Århus, som de også er energien.
Som med Anna Sophia Hermansens podcast “Damerne Først” kræver det lige lidt tilvænning ikke at blive alt for intimideret / irriteret, når der bliver kørt ud af en skråsikker tangent... der skal jeg lige huske at hviske “…synes du!” for ikke blindt at adoptere et eller andet normativt regime. Når det er sagt, så ved de virkelig utrolig meget om verden og deres analyser og geografilektioner falder tørt, som et klogt og underholdende bagtæppe på min noget monotone tullen rundt herhjemme i vasketøjsbunkerne, hvor det er skræmmende nemt at ignorere verdens vanvid bag kirsebær laurbærhækken. Ikke at man er forpligtet til at holde sig 1:1 ajour med alverdens brændpunkter. Men jeg synes personligt, jeg skylder mine fellow mennesker på denne planet, jævnligt at tjekke ind i et format, der ikke kortslutter nerveenderne så meget at jeg glemmer at høre efter. Og der er heldigvis nok velproducerede samfundsaktuelle snakke-podcasts at tage af. Jeg er helt ærligt nok bare startet fra en mere eller mindre tilfældig ende. Sidder du med et tip, så sig endelig til i kommentarerne. Jeg er også glad for “Genstart”, “Den Levende” og kan da også svinge mig op til en “Verden ifølge Gram” og “The Ezra Klein Show” på The New York Times i ny og næ.
PS. …Og så er der sgu bare noget inspirerende over at være straight up og unapologetically glad for sig selv. Hvad kan jeg sige? Der bor en ung mand i mig der ikke vil dø. Min plan er at prøve at grave ham frem.
3. Sebastian Nathan’s “Engle” digtsamling på Gads Forlag
Denne smukke digtsamling stod fremme og lokkede i mit lokale bibliotek i dag da jeg var nede for at hente Katherine Diez’ “I egen barm” (som det ENDELIG er blevet min tur til at få hjem, haha, lastmover her har været skrevet op siden den udkom!) Og jeg slugte digtene for/med mine drenge her i eftermiddag. Den er utrolig skarp og velskrevet og Sebastian Nathan får det til at se vildt let ud at skrive digte (det er det ikke, tro mig jeg har prøvet). Lyrik er ikke min stærke side, men jeg vil gerne blive bedre til at læse på den der “læs nu, forstå senere” måde, hvor man bare …læser. Ik så meget pis. Digtsamlingen kredser om psykisk sygdom, som jeg selv har i tæt familie, og mange af billederne rammer klokkerent, fx. dette vidunder:
Pillerne skulle give kroppen
den skal
den ikke ejer
Miv. Nu hvor jeg tænker over det, læser jeg -selvfølgelig! Nu ser jeg det- at Nathan’s engle = piller: hvide, rene, tavse og transcenderende. Sikke et smukt og uhyggeligt billede, for alle os der kender til pille(mis)brug. Og det er jo det, digte kan: være som et iskoldt vinterbad, hvor effekten pludselig stikker og prikker længe efter man har lukket bogen.
Nå. Nok om engle piller. Nu skal jeg smøre madpakker og høre podcast og op og læse mig selv i søvn til Solvej Balle inden min mand kommer hjem fra Parken helt høj over Danmarks 1-0 sejr. Hver sine lyster.
God weekend til jer🌞😎
Kh Ida